Hej hej venner, jeg ved ikke om Bloglovin virker som det skal?

Ikke desto mindre, betragt det her som en servicemeddelelse!

Jeg blogger fremover på Dittemalene.dk

Reklamer

Skærmbillede 2014-07-22 kl. 19.58.22

Nu håber jeg ikke, at jeg skræmmer jer væk, for det her er måske ikke jordens mest ophidsende emne. I øjeblikket hersker der bare en grødkultur, som jeg er kæmpe fan af, for det er simpelthen så hyggeligt at vimse om gryderne om morgenen, og derfor måtte min kærlighed for de små havregryn lige deles.

Ja, de er rige på kulhydrater, men det er i min verden langt fra et skældsord, og jeg holder stadigvæk fast i, at kulhydrater er kroppens vigtigste kilde til energi. Mine løbeture er altid så energifyldte, når jeg har spist en portion havregrød et par timer inden. Det er derfor på tide at give de små gryn noget anderkendelse for deres awesomeness og lægge kulhydratforskrækkelsen på hylden.

Whfoods.org har placeret havregryn på listen over verdens 100 sundeste fødevarer og med god grund. Havregryn indeholder beta-glukan fibre, som har en fordelagtig effekt på kolesterolniveauet, fordi de virker blodsukkerregulerende. Da fibrene er vandopløselige, medvirker de til at næringsstofferne optages langsommere i kroppen. Grynene er tilmed rige på b-vitaminer, kalium, calcium, magnesium, fosfat og jern.

Derudover er de SU-venlige og ret lækre, hvis jeg selv skal sige det.

IMG_6099

Min havregrød er som regel med æg/æggehvide og chiafrø samt favorittopping – her peanutbutter, skyr, banan og blåbær.

IMG_6104  IMG_6106

Glædelig fredag! ❤

Jeg siger jer, det her er en køkkenfavorit på lige fod med hummus og falafler. Jeg er jo også helt tosset med paprika, der er den perfekte smagsgiver i enhver gryderet, og sammen med linserne bliver smagen endnu varmere.. og lidt sød.

Yummy in my tummy.

Opskriften er fra biblen – Green Kitchen Stories, som jeg fortsat er lige godt smask forelsket i.

Du skal bruge:
200 g. røde linser
1/2 rødløg –> jeg brugte det vi havde, altså et almindeligt løg
2 fed pressede hvidløg
3 spsk olivenolie
2 spsk tomatpure
40 g. havregryn
1 tsk. paprika
Lidt peber og salt

Skyl linserne grundigt (for at undgå den bitre bismag) og kog dem møre i en gryde med 5 dl. vand. Hæld det overskydende vand fra og mos linserne til en samlet masse. Tilsæt de øvrige ingredienser til massen, rør rundt, og lad den trække øleskabet i ca. 30 minutter. Forvarm herefter ovnen til 190 grader. Form små kugler af polpettemassen, stil dem i et ovnfast fad og giv dem 15-20 minutter i ovnen.

De små polpetter kan spises ved siden af salat/andet tilbehør eller bruges sammen med fuldkornspasta, zucchini pasta og en pastasovs for en “spaghetti-med-kødboller” fornemmelse.

IMG_6116 IMG_6118

I går fik jeg fingrene i den pæneste store trøje inde i & other stories – og så på udsalg. Jeg synes der er en lille smule rag & bone møder Isabel Marant over den, og så er den altså ret sej sammen med et par jeans og min trio. Det er lidt tosset, for jeg havde egentlig gjort op med mig selv, at jeg IKKE skulle købe mere i denne måned, men når jeg sætter sådanne restriktioner for mig selv, ender det altid galt.

Nu vil jeg sætte mig ned med min nye bog Harboiled Wonderland og verdens ende (som jeg også kom til at købe.. ja ja, et eller andet skal man jo få sommerferien til at gå med, ikke?). Norwegian Wood er en af mine yndlingsbøger, så jeg blev nødt til at prøve noget mere med Haruki Murakami.

2013-08-12 11.29.21 2013-08-12 11.36.42

 

Jeg er stadigvæk lige tosset med peplum, selvom det er en tendens, der måske er ved at dø lidt ud? Den her bluse fra Second Female er i hvert fald stadigvæk en af dem jeg oftest bruger. Vi er dog ikke gode venner, eftersom den har en lynlås i ryggen, der har ridset mine eames stole – dobbelt op på ØV!

Gode råd til at håndtere sådanne ridser modtages med kyshånd.

who worked out

Jeg har fået en del kommentarer på det sidste (helt uafhængigt af hinanden), om jeg ikke har lagt mig lidt ud i løbet af det sidste halve år – og jo, det har jeg helt bestemt. Der har sat sig ikke mindre end 4 kg på fordelt på mine små 165 cm.

Det er aldrig super fedt at få smidt i hovedet, at man har taget på, og det er jo ikke fordi jeg råber hurra og yes, når folk nævner det. Men efter at have studset lidt over situationen, kan jeg bedre forene mig med den. Jeg tror, at folk ofte forbinder vægtøgning med dovenskab og usund kost, og rent rationelt ved jeg jo, at det ikke er tilfældet for mig. For at være helt ærlig, så har jeg aldrig i mit liv været mere aktiv og spist sundere, end jeg gør i øjeblikket, og jeg har heller ikke følt mig stærkere, mere ubekymret og generelt gladere for tilværelsen.

Det fik mig til at tænke på motivation, træning og i særdeleshed instagram. Vi lever i #fitspo #fitfamdk og #strongisthenewskinny (skod udtryk btw) tidsalderen, som jeg jo på sin vis også er en del af. Jeg er også pjattet med at dele billeder af min sunde og instagramvenlige mad, se andre udføre pistolsquats, og jeg drømmer selv om at gennemføre et halvmarathon. Jeg vil gerne være stærk og hurtig, og fanden tage mig, hvis ikke jeg får lavet mine daglige burpees.

Jeg tager dog stor afstand fra det store fokus der hersker på det overdrevne, udseendemæssige aspekt af træning. Fair nok, hvis man vil smide lidt fedt, opbygge muskelmasse osv, og man kommer nok ikke uden om, at udseende og træning hænger sammen til en vis grad. Det er fantastisk at træning kan give større selvtillid på den front, men jeg synes det er så strengt, når det nærmest forventes, at man tager del i fitness-instagram-kulten for at have lov til at træne. Her snakker jeg om kontrollerende diæter, citater som “suck it up now, so you won’t have to suck it in later” og et konstant fokus på fedtprocent, vægt og muskelmasse som hovedmotivation.

Nu skal jeg ikke være for hellig. Jeg driver trods alt, det der ligner en modeblog, så det giver vel sig selv, at jeg går op i, hvordan jeg fremtoner. Da jeg startede i træningscenteret, var det da også udelukkende for at se tallet på vægten dale og opleve at blive tyndere og mere fit. For mig har selve motivationen for at begive mig ned i centeret bare ændret sig markant. Glæden og det overskud motion og træning giver i hverdagen er uovervindelig, og dét mine damer og herrer er min motivation til at kæmpe videre til trods for, at det syrer til og gør ondt – ikke fordi jeg så slipper for at suge mavsen ind på stranden.

Jeg lærer så meget om mig selv, og hvad min krop og mit hoved sammen er i stand til under en effektiv træningssession. Derudover er det jo det sjoveste i verden at give den hele armen til høj musik.

Det her indlæg skal bestemt ikke opfattes som en undskyldning for at smide alle hæmninger og proppe sig med kage og diverse. Men det er min opfattelse, at der er rigtig mange, der tror, de skal veje en del mindre, end hvad de burde for at være den bedste udgave af sig selv og være fit. Jeg vil egentlig bare stille et eksempel på, at man sagtens kan være en fitnessrotte uden at lade sig styre af badevægten, og om hvorvidt ens abs lader sig syne i spejlet. Det eneste der reelt set tæller, er den energi du har i hverdagen, det er det i hvert fald blevet for mig.

Skærmbillede 2014-07-15 kl. 14.45.43

image-3

Mine to yndlingsøreringe. Jeg er slem til at smide smykker væk (nok min dårligste og dyreste vane til dags dato) hvilket har afholdt mig fra at investere i det helt store diamant og brilliantshow.

Jeg har faktisk gået mest med sølv og rutaniumsmykker men er ved at integrere lidt guld i samlingen for et mere romantisk og varmt look.